Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt – J. Jonasson

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt - af Jonas JonassonSom den sjove titel afslører, så er der lagt op til en utroligt underholdende historie om en svensk mand, der stikker af fra plejehjemmet på sin hundredeårsdag. Det er helt fantastisk at følge med i hvad ”den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” oplever på hans rejse gennem det svenske land, og hvilke nye eventyr han får rodet sig ud i.

Det er den svenske forfatter, Jonas Jonasson, der har skrevet denne herlige bog. Han er født i 1962 og har arbejdet som journalist, mediekonsulent og tv-producent. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, er blevet et kæmpe hit verden over og kan indtil videre findes på hele 13 sprog.

Om bogen Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Allan Karlsson tager på rejse i det svenske land på sin fødselsdag. Det lyder umiddelbart meget normalt, men under disse omstændigheder er det langtfra tilfældet. Manden, som lige er fyldt hundrede år, kommer nemlig på kant med loven og får desuden en bande efter sig, fordi han ved en fejl får stjålet deres kuffert fra bus- og togstationen. Nå ja, og så har han i øvrigt blandt andet været med til at udvikle atombomben og afværget et attentat på Winston Churchill. Der er sket meget på de hundrede år, men han har ikke planer om at sætte tempoet ned.

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, er fyldt med overraskelser og god stemning. Forfatterens fantasi kender tydeligvis ingen grænser og han forstår at underholde læseren hele vejen igennem bogen. Du vil nyde hvert et øjeblik af denne velskrevne og hylende morsomme historie.

se-tilbud

Skriv kommentar

*