Den sorte enke – af Helle Maj

Den sorte enke - af Helle MajHvad der umiddelbart lyder som en fængslende krimi er i virkeligheden en sand fortælling om en ordinær danskers liv indtil det blev taget fra ham. Den 72-årige millionær Preben Povlsen blev i 2008 fundet tortureret og stukket til døde i et naturreservat i Sydafrika. Den sorte enke tager fat i denne mordgåde og afslører i bedste krimi stil, hvorfor det gik så galt for den danske forretningsmand og familiefar.

Det er journalisten Helle Maj der har sat sig for at finde forklaringen på dette mystiske drab. Hun har jagtet svaret i 5 år og det har ført til nogle fascinerende oplevelser undervejs. Helle Maj bor i dag i Cape Town og hun har dækket Afrika i medierne i mere end 20 år, så hun har utrolig meget baggrundsviden om området.

Om bogen Den sorte enke

En søndag eftermiddag bliver Preben Povlsen fundet død med 46 knivstik i kroppen. Det viser sig at han har været udsat for tortur. Helle Maj begiver sig ud for at finde årsagen til dette brutale drab og tager læseren med på en spændende rejse, der strækker sig helt fra Farum til de farligste dele af Afrika.

Den sorte enke indeholder både bloddiamanter, børnesoldater og skamløs elskov, så det er en bog der er svær at lægge fra sig før sidste side er vendt. Bogen er yderst velskrevet og vanvittigt spændende at læse, og afsløringerne som Helle Maj kommer med, vil overgå din fantasi.

se-tilbud

Skriv kommentar

*