Drivhusdrømme – af Claus Dalby

Drivhusdrømme - af Claus DalbyDen populære havemand, Claus Dalby, har gjort det igen. Han har skrevet denne smukke bog om drivhuse til alle dem, der går med en drøm om at have et hyggerum, som kan forlænge den begrænsede udendørssæson vi har i Danmark.

Claus Dalby har efterhånden skrevet mange dejlige havebøger og er kendt fra TV, hvor han fortæller om drømmehaver og drivhuse. Han grundlagde også forlaget Klematis i 1987, som i dag er en af de største udgivere af hobbybøger herhjemme. Klematis udgiver cirka hundrede bøger hvert eneste år.

Om bogen Drivhusdrømme

På trods af det kølige klima i Danmark, så er der faktisk rigtig mange ting der kan gro herhjemme i et drivhus. Det gælder alt fra eksotiske planter, træer og blomster til alverdens grøntsager og frugter. Mange går også med drivhusdrømme, fordi de kan lide ideen om at være selvforsynende. Det er i det hele taget en dejlig og hyggelig tanke at have et drivhus, og det fokuserer Claus Dalby på i denne bog. Han besøger en række havemennesker, som fortæller om hvordan deres væksthuse blev til og hvad de betyder for dem.

Drivhusdrømme kommer omkring emner som pasning af planter, indretning af drivhuse, belægninger, skyggegardiner og meget mere. Her er både noget til dem der allerede har et drivhus, og dem der brændende ønsker at skabe sit eget lille grønne univers.

se-tilbud

Skriv kommentar

*