Fifty Shades: Fri – af E. L. James

Fifty Shades: Fri - af E. L. JamesTredje bog i den erotiske serie om det passionerede forhold mellem Anastasia Steele og Christian Grey. Som i de to andre bøger er der masser af sex og konflikter. Det har bestemt ikke ændret sig nu de to er gået hen og blevet et fast par. Fri er den sidste bog i den populære bestsellertrilogi, Fifty Shades.

E. L. James fortsætter i samme spor hvor bøgerne Fanget og I mørket slap. Hun har skrevet en læseværdig bog og givet de mange Fifty Shades fans verden over en flot afslutning på en fantastisk kærlighedshistorie. Har du endnu ikke læst de to andre bøger, så gør dig selv den tjeneste og anskaf dig Fifty Shades: Fanget og Fifty Shades: I mørket inden du går i gang med Fifty Shades: Fri. De skal læses i den rigtige rækkefølge.

Om bogen Fifty Shades: Fri

Parret er blevet gift og skal nu til at leve som mand og kone. Det kan umiddelbart lyde kedeligt i forhold til de to andre bøger, men det er det langt fra. Tredje bog er fyldt med troværdige og spændende konflikter som fænger læseren, og der bliver vendt op og ned på alt det man ellers forventede ville ske.

Anastasia og Christian skal først til at lære hinanden rigtigt at kende nu, på godt og ondt. Selvom han ikke længere overskrider hendes grænser i samme grad som før, så formår han alligevel at skabe et af parrets største konflikter nogensinde – og samtidig bringe hendes liv i fare.

se-tilbud

Skriv kommentar

*