Spiselige blomster, Øjenfryd og velsmag

Spiselige blomster - Øjenfryd og velsmag - af Anemette OlesenInteressen for vilde og dyrkede urter er steget eksplosivt de seneste år. Det nye nordiske køkken har fået mange dygtige kokke i hele Skandinavien til at begynde at bruge blomster til pynt og som ingredienser i maden. Det kan vi nu også få glæde af hjemme i vores egne køkkener. Lær om de forskellige spiselige blomster der findes og hvilken slags mad de passer godt sammen med.

Forfatteren Anemette Olesen er til dagligt have- og madskribent, og hun var en af de første danskere til at eksperimentere med spiselige blomster i madlavningen. Bogen er illustreret af Kirsten Lind, som bidrager med flotte og letgenkendelige tegninger af alle blomsterne.

Om Spiselige blomster – Øjenfryd og velsmag

Blomster har andre formål end bare at se pæne og dekorative ud, de kan også spises. I denne bog er de ikke bare en del af ingredienserne i et måltid, de har fået hovedrollen. Du kan læse om alle de forskellige spiselige blomster man finder i haven og ude i den vilde natur. Hver plante beskrives med en historie, en opskrift hvori blomsten indgår og et billede, så du let kan genkende den ude i naturen.

Det er meningen at bogens opskrifter skal bruges som eksempler på hvordan spiselige blomster kan anvendes i madlavningen. Der opfordres til at man eksperimenterer med blomsterne og finder sine egne favoritretter med forskellige sammensætninger. Se hvilke spændende nye smagsindtryk blomsterne tilføjer til dine retter.

se-tilbud

Skriv kommentar

*